KNÆLERENS SOMMER

I otte noveller indkredser bogen en række kvindeskæbner, fra den trettenårige Hanna, der midt i sin anelsesfulde erotiske opvågnen møder en brutal virkelighed, til den gamle Margit, der sammen med sin kat saneres ud af den lejlighed, hvor hun har boet hele sit liv, og indgår en sær og forløsende alliance med en flyttemand…

Køb e-bogen hos saxo.com,

lrdigital og William Dam

…Det er ikke en halvfjerdser oprørsbog om bødler og ofre, men en halvfemser indsigtsbog om mennesker. Lis Vibeke Kristensens særlige styrke er hendes kombination af psykologi og hverdagsdetaljer. Personerne handler overbevisende, og de bevæger sig i omgivelser, der er præcist skitseret gennem enkelte, centrale detaljer. Pil Dahlerup

Information

…Hun er ingen nervøs debutant, der træder ind i en forsigtig birolle, men hun tager straks rummet i besiddelse i otte fortællinger om kvindeskæbner. De fleste med besk besked om illusionens styrt, og alle skrevet med en indlevelse, som ved siden af deres notoriske spænding gør dem til fine studier i kvindelig psyke. Hans Andersen

Jyllands-Posten

…i et glidende, syngende, arabeskagtigt sprog, der trækker læseren med ind i den labyrint af modstridende følelser, fortrængninger og forskydninger, der er ethvert menneskes sind. En suveræn novelle, flertydig, frygtindgydende…Det er bare godt. Camilla Christensen

Århus Stiftstidende