DEN NYE LEDER

(…)

Dine forudsætninger – evner og lyst

Vort udgangspunkt er, at den “fødte leder” er en mytologisk figur. Vi opfatter ledelse som et fag, der kan – og bør – læres, men samtidig mener vi, at ikke alle kan finde tilfredsstillelse i et lederjob. Derfor er det vigtigt at man gør sig klart, hvordan en karriere som leder stemmer overens med ens helt personlige ønsker, ens helt personlige lyst, og det kan være nyttigt for alle vordende eller nyansatte ledere at bruge tid på at afklare de personlige motiver til at ville have et job, der indebærer, at man leder andre mennesker.

Ledere, og det gælder både dem, der rekrutteres eksternt og dem, der kommer inde fra virksomheden, får ofte jobbet, fordi de er gode til noget andet. Dette medfører naturligt nok ikke automatisk, at de vil fungere lige så godt i lederrollen, som de gjorde i deres oprindelige job – når tidligere topfodspillere f.eks. bliver trænere, er der ingen garanti for, at de besidder de egenskaber, der skal til, for at de kan lede deres hold frem mod strålende resultater.

Ikke så få påtager sig jobbet som leder, fordi de mener, de er nået så langt, de kan inden for deres fag, og at lederjobbet er deres eneste mulighed for at komme videre mod højere løn og større udfordringer eller prestige. Men de evner og egenskaber, der gjorde en dygtig i en tidligere stilling, kan faktisk vise sig at være irrelevante i et lederjob.

Samtidig må man heller ikke være blind for, at det, der gav en den vigtigste arbejdsmæssige udfordring og tilfredsstillelse, risikerer at formindskes eller helt forsvinde, når det fag, man engang valgte af interesse og kærlighed, nødvendigvis må træde i baggrunden.

Når ledelsesopgaverne kræver tid og energi, har den talentfulde forsker ikke længere den samme tid til at forske, den dygtige pædagog ser sin kontakt med børnene skubbes i baggrunden og supersagsbehandleren kan ikke længere nyde de sikre succeser inden for sit ekspertområde.

I og med, at man bliver leder, skifter man først og fremmest rolle, men i et vist omfang – afhængigt af jobbet og den øverste ledelses forventninger til sine mellemledere – skifter man efter vor opfattelse også fag. At vælge ledelse som sit næste karriereskridt har en indbygget risiko for, at man må fravælge noget, man oplever som betydningsfuldt. Tiden slår simpelthen ikke til, hvis man både skal være den gode personaleleder og den ypperste faglige specialist.

Ledelse stiller frem for alt krav om daglig og nær kontakt med og ansvar for andre mennesker, deres udviklingsmuligheder og arbejdsmiljø. Ledelse foregår i tæt og konstant samspil med medarbejdere, kunder eller brugere, eventuelle chefkolleger og arbejdspladsens øverste ledelse.

Oplever man ikke dette som stimulerende og udfordrende i sig selv, eller fylder tanken om den nære kontakt med andre menneskers tanker og behov en med ulyst, er der stor risiko for, at man bliver utilfreds og dårligt fungerende i et lederjob, med negative konsekvenser både for en selv og de mennesker, der er afhængige af ens ledelse.