LYDEN AF MØRKE
“Noget rører sig nede på stien, noget stort og mørkt, og et øjeblik tror jeg, jeg ser ham, et øjeblik er jeg sikker på, at han er på vej herop, at han har set mig der, hvor jeg kryber sammen ved muren, at han trodser blæst og regn for én gang for alle at demonstrere, hvem der har overtaget, men det er ikke ham, det er stormen, der slynger en gren over stien, det er regnen, der blænder mig og får mig til at se ting, der ikke findes …”
Men Lilith ser ikke blot ting, der ikke findes. Hun ser ting, hun ikke skulle have set, og tvinges til at opgive sin ensomhed og engagere sig i andre mennesker. En flok mænd, der hader kvinder, forvandler hendes arbejdsophold i kunstnerboligen på en fjerntliggende ø til en kamp på liv og død.
”Lyden af mørke” nærmer sig den psykologiske gyser. Men bogen rummer også en kærlighedshistorie, hvor forfatteren går dybt i sindet på en moderne kvinde i spændingsfeltet mellem frihed og afhængighed.
Papirbogen og E-bogen kan købes hos saxo.com